-
Erhvervskommentator kalder det erhvervshistorie: »Det har været en enorm arbejdsopgave. Den næste bliver endnu vanskeligere«
来源: BDK Finans / 13 9月 2024 02:44:44 America/New_York
Efter 24 timers neglebideri er det her til morgen officielt. Det danske logistikselskab DSV har underskrevet en aftale om at købe konkurrenten DB Schenker – logistikarmen i de tyske statsbaner Deutsche Bahn. Det er en handel, som Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, betegner som et stykke »erhvervshistorie« til 107 milliarder kroner. »Det er danmarkshistorien næststørste opkøb efter Novo Holdings opkøb af Catalent til 116 milliarder kroner tilbage i februar,« siger han og tilføjer: »Der er selvfølgelig lidt formalia, som skal helt på plads med forskellige godkendelser, men det vil ifølge DSV falde på plads i løbet af nogle uger.« Med opkøbet bliver DSV formentlig verdens største speditør og overhaler DHL målt på omsætning. I en fondsbørsmeddelelse, der blev offentliggjort for kort tid siden, lyder det, at DSV og Schenker vil have en samlet omsætning på 293 milliarder kroner. Har været i gang i årevis Handlen består i, at verdens tredjestørste logistikvirksomhed køber verdens fjerdestørste logistikvirksomhed, og tilsammen bliver de den største. I hele verden. »I samme ombæring bliver DSV Danmarks næststørste virksomhed målt på omsætning og bider A. P. Møller Mærsk i haserne. Danmark i er endnu højere grad blevet en global leder i transport og logistik efter i dag,« vurderer Thomas Bernt Henriksen. Handlen har ifølge erhvervskommentatoren været længe undervejs. Både den nuværende topchef Jens H. Lund og hans forgænger Jens Bjørn Andersen har i årevis arbejdet på at få fingrene i DB Schenker. Men arbejdet er ikke slut endnu, påpeger han. »Det har for dem været en enorm arbejdsopgave. Den næste bliver endnu vanskeligere, nemlig at integrere de 74.000 ansatte i DB Schenker i DSV. Det har været DSVs enorme styrke at være dygtig til at integrere sine opkøb og gøre dem endnu mere profitable, men det er en kompleks og indviklet opgave,« siger han og tilføjer: »Købet af DB Schenker er den største mundfuld nogensinde for det danske selskab, som i forhold til Schenker har det ledsagende benspænd, at DSV har accepteret en række tryghedsaftaler for de tyske ansatte to år frem. Nu venter det endnu sværere arbejde for ledelsen og hele DSV.« Handlen giver DSV 100 procent ejerskab over DB Schenker og alle datterselskaber. https://www.berlingske.dk/business/erhvervskommentator-kalder-det-erhvervshistorie-det-har-vaeret-en-enorm